Musik · Fællesskab · Nordsjælland

Musik der får en gruppe til at turde – sammen

Jeg arbejder med korsang, stomp og teatersport som værktøj til psykologisk tryghed, mod og tillid. Fra 60 minutters energiindsprøjtning til en hel dag sammen — for arbejdspladser, private arrangementer og institutioner.

Beregn tilbud

Svar inden for 24 timer — med et konkret tilbud

Mads Holm Andersen

Deltagelsen

Hvor meget skal gæsterne selv i gang?

Fra bare nyde til virkelig at lære noget. Sig hvor langt op ad skalaen I vil, så finder jeg den ydelse, der passer — og hvad den koster. I skal ikke vælge et produkt, I ikke kender.

Ved I det allerede? Gå direkte til Privat og forening Arbejdsplads Plejehjem og aktivitetscentre

Udtalelser

Det siger andre

Læs alle udtalelser →

»Mads har en naturlig hengivenhed og forståelse for ældre og demente mennesker.«

»Vores allesammens Mads er kanon god til at få beboernes opmærksomhed og rigtig god til at undervise. Beboerne på plejecentret snakker så varmt om Mads og undervisningen og glæder sig helt vildt til næste gang. Mads er en kæmpe gave, og det han gør for beboerne. Mads har en naturlig hengivenhed og forståelse for ældre og demente mennesker. Han går lige ind i hjertet ❤️ Og bare det at se, hvordan de ældre beboere lyser op, og den glæde man kan se i deres ansigter — det kan man da kun blive glad for som aktivitetshjælper. Tak for dig, Mads. De varmeste hilsener fra Arresø Parkens beboere og Lisbeth.«

Lisbeth Nielsen, frivillig, Arresø Parken Plejecenter

Demenskor

»Han følger stemningen i selskabet og sang for til fællessangene.«

»Vi havde Mads ude og spille til en 90-års fødselsdag, og det var rigtig godt! Han sang og spillede hyggelig baggrundsmusik med numre, der rigtig fint afspejlede publikummet, han følger stemningen i selskabet og sang for til fællessangene. Han er musisk rigtig dygtig og laver lækre små improviserede finesser på sit klaverspil, der giver lange fællessange et godt løft. Vi booker ham gerne en anden gang!«

Jesper Lauritsen, 90-års fødselsdag

PianoBar

»Det er fantastisk at opleve energikontrasten fra før og til efter.«

Hvorfor inddrage Stomp på PI Planning?

»Med fælles fundament og fokus på eget bidrag og opgave lykkes vi sammen i en agil hverdag, og med den grundtanke lykkedes det Mads at omdanne os til et energisk 70 personers stomp-hold. Det er fantastisk at opleve energikontrasten fra før og til efter. Den samme energi skal vi huske at bringe i spil i vores hverdag som agile teams — og i alt hvad vi gør. Jeg er vild med blandingen af dine pædagogiske evner og stomp, og hvordan du kan påvirke mennesker forskelligt – alt efter hvor modtagerne er i deres liv.«

Kristina Krøll, Compliance Manager, BEC

Stomp

Om mig

Jeg er musiker — og FællesSkaber

Igennem 20 års undervisning, af alt fra enkeltpersoner til gospelkor, store events og fællessang på plejehjem. Det er den samme opdagelse hver gang: når mennesker synger sammen, sker der noget i rummet, som ikke kan tales frem.

Jeg er stifter af GospelDanmark og medlem af Dansk Musiker Forbund. Jeg bor i Skævinge i Nordsjælland — men jeg er også glad for at køre.