Fællessang, hygge og bål – bliv varmet igennem udvendig og indvendig med sange fra din ungdom.
Hvad er det FællesSang kan?
FællesSang har fået en stor opblomstring og vi har virkelig genopdaget vores stærke, danske sangskat og sangtradition i denne tid, hvor vi har været frataget vores sædvanlige fællesskaber. Jeg tænkte derfor at det var den perfekte anledning til at finde guitaren frem fra gemmerne og invitere til fællessang omkring bålet, fordi denne slags fællessang kan noget ganske særligt.
Hvilken forskel gør bålet?
Når vi sidder omkring et bål og mærker varmen og oplever flammernes liv og væsen, taler det til en dybde i os, noget fundamentalt som vi alle bærer, men få af os får tid til at mærke i en travl hverdag med arbejde, studier, skole-hjem-samtaler eller hvor vi nu er i vores liv.
Bålsang er den uformelle og umiddelbare fællessang, hvor det ikke handler om at være pæn eller gøre det rigtigt, men bare at give slip og lade tonerne og teksterne få sit eget liv. Det giver en nerve og et nærvær hvor alle kan være med.
Er der ikke mulighed for Bål der hvor I skal synge sammen, tilbyder jeg også fællessangsevents som Pianobar, Fællessang for alle Fællessang fra 80’erne.
Hvad er en god bålsang?
En god bålsang, er en sang hvor alle kan være med. Unge som ældre. En sang der binder os sammen på tværs af alder, køn og udgangspunkt. Når vores blikke mødes midt i et åh-u-åh og vi bare kan mærke den der kontakt der er ganske særlig i mellem os mennesker.
Det kan være danske sange som:
Kvinde min – Kim Larsen
Øde Ø – Rasmus Seebach
Hvalen Hvalborg – Shu-bi-dua
I en lille båd der gynger – Bamses Venner
Puff, den magiske drage – Lipton/Yarrow
Og engelske sange som:
Hallelujah – Leonard Cohen
Wonderwall – Oasis
Tears in Heaven – Eric Clapton
Hotel California – Eagles
Yesterday – The Beatles
Du kommer måske i tanker om sange, som Du synes særlig godt om og jeg er altid åben for forslag, selvom det ikke er alle sange der er lige kendte af den store gruppe, eller fællessangsegnede. Men lad os tage en snak om dine ønsker.
Hvordan kan jeg deltage?
I forbindelse med nedlukningen, livestreamede jeg Bålsang hver måned på facebook (klik for at besøge siden). Efter genåbningen er jeg begyndt at tage ud til familiefester, firmaevents og synge med gæsterne som et alternativ til de mere traditionelle festformer, som fx dinner-/dansemusik tilbyder.
Bålsang til privatfest og firmaevents
Skal du holde fest eller event og ønsker du at skabe en anderledes, hyggelig og nærværende atmosfære, er Bålsang – Fællessang i Flammernes Skær din mulighed for at skabe en helt særlig stemning for dine gæster/deltagere.
Modtag et uforpligtende tilbud på fællessang til jeres fest eller event. Gå til kontaktformular